Tegn et kort over din gåtur: målestok og skridttælling trin for trin

Et kort over din gåtur eller skolevej behøver ikke ligne et professionelt kort for at være nyttigt. Det vigtigste er, at afstande og retninger passer nogenlunde, så en anden kan finde vej. Her får du en trin-for-trin metode til at tegne et illustreret rutekort med målestok og til at bruge dine skridt til at beregne afstande.

Gå ruten og tæl skridt

Start med at gå ruten, mens du lægger mærke til alt det, der er let at genkende: bygninger, vejkryds, træer, bænke, legepladser og stoppesteder. Notér dem undervejs i en lille notesbog eller på telefonen. Brug en skridttæller, et smartur eller telefonens indbyggede tæller til at registrere, hvor mange skridt du tager fra start til slut. Hvis du ikke har en tæller, kan du tælle manuelt i et roligt tempo, og du kan eventuelt dele ruten op i kortere strækninger, så optællingen bliver lettere.

Skridttælling kan også bruges til at sammenligne andre former for bevægelse. En dansk motionsomregner dækker over 70 forskellige sportsgrene og motionsformer, så du for eksempel kan omregne cykling, svømning eller boldspil til skridt. I omregneren svarer roligt løb til 237 skridt i minuttet, moderat cykling til 229 skridt i minuttet og yoga til 71 skridt i minuttet.

Mål din skridtlængde

For at lave et kort i målestok skal du vide, hvor langt hvert skridt er. Mål et stykke med et målebånd, for eksempel længden af et klasselokale eller en strækning på en sportsplads, og gå derefter stykket, mens du tæller dine skridt. Del længden med antallet af skridt for at finde din skridtlængde. Gentag målingen et par gange og brug gennemsnittet, så bliver afstandsberegningen mere stabil.

Når du har både antal skridt og skridtlængde, kan du omregne til afstand. Den engelsksprogede Step Calculator lader dig indtaste antal skridt og skridtlængde og viser afstanden i kilometer. Som eksempel bruger beregneren en skridtlængde på 30 tommer og angiver, at 10.000 skridt med den længde giver omkring 7,62 kilometer. Husk, at afstanden er et estimat, og at en målt skridtlængde giver et mere præcist resultat.

Vælg målestok og tegn grundkortet

Når du kender rutens længde i virkeligheden, kan du vælge en målestok, så hele ruten kan være på papiret. Mål, hvor lang ruten skal være på papiret, og sammenlign med den virkelige længde. Skriv målestokken på kortet, og lav en lille målestokslineal, så læseren hurtigt kan se afstande. Prøv dig frem med en let skitse, før du tegner rent, og lad der være plads i kanten til titel, nordpil og signaturforklaring.

Start med at tegne de store linjer: veje, stier, fortove og eventuelt en å eller jernbane. Brug blyant først, så du kan viske ud. Tegn små enkle symboler for bygninger, træer, bænke og legepladser, og skriv vigtige navne på. Markér din rute med en tydelig farve eller med pile, så den er nem at følge fra start til slut. En nordpil hjælper læseren med at vende kortet rigtigt.

Tilføj farver og signaturforklaring

Farver gør kortet lettere at læse, men brug dem med omtanke. Vælg én farve til ruten, én til vand, én til grønne områder og én til bygninger. Hold dig til de samme farver hele vejen igennem, så kortet ikke bliver uroligt at se på. Lav en lille signaturforklaring i et hjørne, hvor du viser, hvad symbolerne betyder. Skriv afstande mellem vigtige punkter, for eksempel fra hoveddøren til krydset eller fra skolen til bussen.

Afprøv kortet og juster

Gå ruten en ekstra gang med kortet i hånden. Sammenlign afstande og vartegn undervejs, og skriv ind, hvis noget mangler eller sidder forkert. Bed gerne en kammerat eller et familiemedlem om at læse kortet, uden at du forklarer det først. Hvis de kan finde vej, er kortet godt. Juster målestok eller symboler, til kortet er let at bruge for en, der ikke kender ruten. Så har du et eget rutekort, der både er tegnet og beregnet ud fra dine egne skridt.